
Affaldshåndtering
Albertslund Kommune har flere forskellige affaldsordninger for Villabyens område. Tidligere udgav kommunen en tømmekalender, men den blev i 2014 udskiftet med en elektronisk kalender,
SMS påmindelse om tømning af beholdere
Er der fire beholdere på din matrikel, kan du, for hver enkelt beholder, få en SMS påmindelse dagen før tømmedagen
Hvis du ønsker at få en SMS, kan du tilmelde dig NemSMS på borger.dk, eller du kan følge linket her:
Du kan læse mere om affald på kommunens hjemmeside - via dette link: https://albertslund.dk
Når du kommer ind på hjemmesiden skal du (selvom der står at siden ikke er fundet) klikke på fanen "By- og bolig" derefter på "Affald" og derefter på "Affaldssortering"
Her kan du læse hvordan forskelligt husholdningsaffald skal sorteres
Da der ikke er samme afhentningsdage for de forskellige affaldsfraktioner i Villabyen, bør den enkelte parcelejer sætte sig ind i hvornår der er afhentning af hvad på egen adresse. Benytter man en af de mange forskellige afhentningsordninger, anbringes affaldet på egen parcel ud til stikvejen / adgangsplads
Affaldet stilles først ud aftenen før, således at affald der skal hentes ikke ligger i flere dage eller uger før afhentning sker.
Bliver affaldet mod forventning ikke afhentet skal det fjernes, og afleveres på kommunens genbrugsstation så det ikke ligger til gene for andre beboere eller skæmmer området.
Den nærmeste genbrugsplads ligger på Holsbjergvej 44, 2620 Albertslund
Haveaffald
Der kan i sommerperioden hos Albertslund kommune (Vestforbrændingens kundeservice) bestilles afhentning af stort haveaffald med grab, der fylder mere end to kubik meter (2 m3). og som IKKE kan bundtes,
Stort haveaffald placeres på fællesarealer (adgangspladserne) hvor det ikke er til gene for dine naboer
(det må ikke placeres ud for nogens indkørsler).
Småt haveaffald er alt det der kan komme i papirs sække og/eller i haveaffalds beholdere på hjul (og som skraldemanden kan håndtere på sin bil), dette affald skal altid placeres ved egen parcel og ikke på fælles arealet.
Småt haveaffald må IKKE kommes i plastiksække men udelukkende i papirsække eller bundtes
Udsatte papirsække med haveaffald må maks. veje 10 kg.
Småt haveaffald i papirs sække må ikke placeres i bunken med stort haveaffald eller storskrald
Al haveaffald skal placeres til mindst mulig gene for trafikken på stikvejene (adgangspladsen)
og vejens andre beboere.
Den parcelhusejer som starter en haveaffalds bunke, har pligt til at bestille afhentning og
aftale afhentning med dem. Det kan ske ved at kontakte
Vestforbrændingens kundeservice på tlf.: 70 25 70 60 .
OBS! Man kan IKKE længere bestille afhentning på selvbetjeningsportalen!
Straks efter at haveaffaldet er afhentet, har den/de pågældende parcelhusejer(e) ligeledes pligt til
at rydde op, der hvor bunken lå (dvs. feje m.m.) så fælles arealet igen fremstår pænt og rydeligt.
Storskrald
Ved afhentning af storskrald forstås afhentning af kasseret indbo. Storskraldsordningen omfatter ikke byggeaffald og dagrenovationslignende affald.
Storskrald placeres altid ved egen parcel (vejskel), og skal være sorteret, så renovatøren kan komme til de forskellige fraktioner hver for sig.
Det er den enkelte parcelhusejer der har pligt til at holde sig opdateret med hvilken type affald der kan afhentes ved denne ordning
Find ud af mere på dette link:
https://mst.dk/borger/affald-og-forurening/sortering-af-affald
Genanvendeligt og miljøfarligt affald sorteres fra og resten køres til forbrænding.
Større ting, som skal afhentes med grab, skal placeres minimum 0,5 meter fra hegn eller mur.
OBS: Der afhentes KUN sorteret storskrald og der er regler for max størrelse på storskraldet
Ydelige krav til storskrald:
Bestilling af storskrald skal ske senest mandagen før og inden kl. 24:00.
Tjek Albertslund Kommunes hjemmeside for mere info
https://mst.dk/borger/affald-og-forurening/sortering-af-affald
Byggeaffald
Bygge- og anlægsaffald opstår ved byggeri, renovering, lednings- og anlægsarbejder mv. Affaldet kan bl.a. være brokker, træ, armeringsjern, kabler, asfalt, vinduer, pap, plast og sanitet. Jordaffald hører ikke med til byggeaffald. Jord behandles i særskilt regulativ for flytning af jord i Albertslund Kommune - tjek på www.albertslund.dk
Hvis der er mere end 1 ton byggeaffald i forbindelse med nedrivningen eller renoveringen skal det anmeldes til Albertslund Kommune via Byg og Miljø senest 2 uger før nedrivningen eller renoveringen påbegyndes. Anmeldel-sen skal indeholde en screening for PCB-holdigt affald.
Alt affald fra bygge- og anlægsarbejder skal kildesorteres, og alle direkte genbrugelige materialer skal så vidt muligt sorteres fra ved selektiv nedrivning. Grundejeren (bygherren) er ansvarlig for at affaldet kildesorteres og er ansvarlig for, at affaldet bortskaffes efter reglerne for Albertslund Kommune.
Byggeaffald må ikke oplagres på fællesarealerne og det skal afleveres på kommunens genbrugsstation - den nærmeste ligger på Holsbjergvej 44, 2620 Albertslund, med mindre der er lavet digital aftale med Albertslund Kommune.
Vær opmærksom på at der kræves MitID for at anmelde digitalt via www.albertslund.dk/bygningsaffald
Sten, grus og jord må ikke placeres på fællesarealerne så det forhindrer regnvand i at løbe ned i kloakken og affaldet må ikke placeres så det falder ned i kloakkerne og tilstopper disse.
Enhver form for oplagring på fællesarealerne, skal være så kort som overhovedet muligt.
Nytårsfyrværkeri
Den enkelte parcelhusejer har pligt og ansvar for at fjerne rester af nytårsfyrværkeri så vores område kan holdes pænt, også efter nytårsaften.
Formand
E-mail: hoevformand@gmail.com
Mobil: +45 2870 1949
Kasserer
E-mail: hoevkasserer@gmail.com
Mobil: +45 4144 0254